Grundlov - bind 2 - Side: 97
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

97

1667 1668
Tage Müllers Interpellation til Ministeriet, Den føreløbige Behandling af Grundlovsudkastet § 20.

som vedkommende Minister vil høre, før han forelægger de Lovforslag,
for hvilke han naturligviis siden maa bære Ansvaret, for Rigsforsamlingen, saa troer jeg heller ikke, der er mindste Anledning til, hvorfor der vel heller ikke let vilde findes nogen Form, at forhøre Menighedernes Mening om Sammenkaldelsen af denne Synode og dens
Sammensætning; men Ministeriet vil, for at have en god Støtte i
denne Forsamling, for at have en ikke eensidig Støtte, selv sørge for,
at denne første Forsamling bliver saaledes sammensat, at Menighedernes Stemme deri kan antages at være repræsenteret. Det er jo
øgsaa bekjendt, at min Formands Circulaire om dette Anliggende udtrykkelig indeholder, at der skulde vælges verdslige Medlemmer, og at
de verdslige Medlemmer skulde vælges under saadanne Former, at
de saameget som muligt kunne antages at være Menighedernes Repræsentanter, og jeg skal ogsaa i de Former, som fastsættes i den
Henseende, just gaae ud derpaa. Jeg har netop i de sidste Dage beskjæftiget mig med Tanken om disse Former, og jeg troer, at det,
under Forundsætning af, at de fremtræde, vil findes, at der er sørget
for, at de verdslige Medlemmer ere valgte saaledes, at de virkelig
kunne siges at være Menighedernes Repræsentanter. Men jeg gjentager, at denne her omtalte Forsamling kun sammenkaldes som raadgivende for Ministeren, som derpaa skal fremlægge og forsvare de
Udkast, som man først har forelagt Synoden, for Rigsdagen. Skulde
altsaa Ministeren have handlet mindre klogt og mindre besindigt i
den Form, han gav den første raadgivende Forsamling, saa vil ogsaa
han have at bære den deraf flydende Følge ved Lovens Forhandling
paa Rigsdagen.

Tage Müller: Jeg vil alene tillade mig den Bemærkning i
Anledning af den ærede Spørgers Ord og Yttring om Stemmer af
Vægt, at jeg herved fornemmelig tænkte paa det theologiske Facultets
samtlige Medlemmer og deres Andragende om, at en Kirken repræsenterende foreløbig Forsamling maatte blive sammenkaldt inden nærværende Rigsdag.

Winther: Jeg maa i Anledning af hvad den ærede Minister
sagde, erklære, at jeg aldeles ikke havde nogen Tvivl om, at Ministeren vel vilde finde en passende maade at sammensætte denne Synode paa, saaledes at ogsaa det Hensyn blev taget, som jeg lagde
Vægt paa; men hvad jeg anførte var derimod fornemmelig foranlediget ved en Yttring af Andragsstilleren, at Geistlighedens Stemme
maatte høres, hvis ikke Eensidighed skulde fremkomme ved Behandlingen af denne Sag.

Tage Müller: Jeg tillader mig dog at bemærke, at jeg vist
neppe har brugt Udtrykket, „Geistligheden", men Kirken; det er netop
bestemt, at denne foreløbige Synode skulde bestaae saavel af verdslige
som af geistlige Medlemmer, og ifald jeg ikke feiler, af ligesaa
mange Verdslige som Geistlige.

Formanden: Maaskee vi kunne ansee denne Sag for endt?

Frølund: Det forekommer mig, at den Forklaring, som den
høitagtede Cultusminister har givet af Sagen nu, afskjærer al videre
Discussion om denne Materie, idet den paatænkte Synode, saaledes
har jeg i alt Fald opfattet det, fremstilles som et mere eller mindre
privat Arrangement mellem Ministeren og den. Om jeg end kunde
have endeel at indvende mod den Maade, hvorpaa Synoden er paatænkt sammensat, saa mener jeg dog, at det ikke hører her hjemme,
da den ærede Minister i sin Tid vil forelægge disse Forslag her i
Salen.

Schurmann: Jeg maa dog tillade mig i denne Anledning at
bemærke, at det forekommer mig, at Ministerens Svar paa den skete
Forespørgsel ikke i nogen Maade præjudicerer den Behandlingsform,
som i sin Tid maatte vælges med Hensyn til denne Sag. Jeg skal
derhos tillade mig at yttre, at det jo vel kunde være, at nærværende
Rigsforsamling under Grundlovens Behandling kunde blive foranlediget til at tage selve dette Spørgsmaal under Overveielse, og altsaa ogsaa komme til at indvirke paa Bestemmelsen om den Kirkeforsamling, hvorom der her er Tale, og som foreløbig skulde afgive Betænkning, forinden Kirkens indre Forhold endeligen ordnes.

Formanden: Det vil erindres, at dette kun er en Forespørgsel
til Ministeriet.

J. A. Hansen: Det er kun et Par ganske korte Bemærkninger, jeg har at gjøre i Anledning af det ærede kongevalgte Medlems
Yttringer. Han har, eftersom jeg har opfattet hans yttringer, omtalt Kirken, som om han derved alene forbandt Begrebet „Geistlighed".
Jeg har imidlertid ganske nylig hørt ham berigtige dette derhen, at
han ikke alene havde sagt „Geistligheden", men „Kirken og Menigheden". Denne Erklæring tilfredsstiller mig imidlertid ikke ganske, thi
efter den evangelisk-lutherske Kirkes Begreb af Kirken forbinder jeg
dermed det Samme som Menighed; vor Kirkes Begreb af Ordet
„Kirke" er Menigheden, men ikke Geistligheden og Menigheden. Dernæst hørte jeg den samme høiærværdige Taler udtale sig om Geistligheden som Kirkens Repræsentanter. Ogsaa herimod maa jeg erklære
mig. Nutidens Begreb af Repræsentanter er dog aabenbart det, at
en vis Kreds henregner til sine Repræsentanter kun dem, som den
selv har valgt; men nu er det almindelig bekjendt, at Menighederne
ikke her hos os vælge deres Geistlige, og saalænge ikke dette finder Sted,
maa jeg protestere imod, at man kalder Geistligheden Kirkens Repræsentanter.

Tage Müller: I henseende til den ærede Talers Yttringer
maa jeg erklære, at dersom jeg har brugt Udtrykket Kirkens Repræsentanter, er det mig virkelig uvitterligt, da jeg vilde have sagt
Kirkens Tjenere.

Mørk Hansen: Jeg turde maaskee med Hensyn til en foregaaende Talers (Winthers) Yttring tillade mig den Bemærkning,
at den forrige Cultusministers Forslag, saavidt jeg veed, har været
forelagt Amtsraadene til Overveielse. (Nogle Stemmer: Nei!)

Formanden: Det lader ikke til, at Flere ville yttre sig, og
vi kunne saaledes maaskee ansee denne Sag for endt. Vi gaae derpaa ifølge Dagsordenen over til at fortsætte Behandlingen af Grundlovsudkastet og begynde med § 20. Den ærede Ordfører har Ordet.

Ordføreren: Udkastets § 20 lyder saaledes:
„Statsforretningerne fordeles efter Kongens Bestemmelse mellem
Ministrene, som i Forening udgjøre Statsraadet. Forsædet føres af
den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister.

Alle Lovforslag og vigtigere Regjeringsforanstaltninger forelægges Statsraadet."

Herved har Comiteen bemærket:
„Naar denne Paragraph bestemmer, at Statsforretningerne
fordeles efter Kongens Bestemmelse mellem Ministrene, da
har Udvalget ikke kunnet tiltræde denne Regel. Man anseer en fast
Fordeling af Statsforretningerne for saa vigtig, at den bør skee ved
Lov.

Denne Lov maatte da i det Hele ordne de enkelte Ministerier
og det hele Ministerraads Forhold; den maatte bestemme, hvorvidt der
kunde være Ministre uden Portefeuille (hvilket man ikke har troet,
at Grundloven burde forbyde), og i alt Fald hvor mange; den kunde
endelig indeholde de nærmere Bestemmelser om Ansvarligheden.

I Henhold hertil foreslaaes en ny Affattelse af Paragraphen,
hvorved blot endnu bemærkes, at man her, som paa flere andre
Steder, har ombyttet Ordet, „Statsraad" med „Ministerraad", fordi
Ordet Statsraad naturligt forbeholdes for det Tilfælde, at man i
Danmark vilde indføre en Indretning, der svarede til de større Statsraad, som kjendes i adskillige fremmede Lande, s. Ex. Frankrig.

Paragraphen skulde altsaa hedde:
Ministrene i Forening udgjøre Ministerraadet,
hvori Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt
til Premierminister. Alle Lovforslag og vigtigere
Regjeringsforanstaltninger forelægges Ministerraadet. Dettes Ordning, saavelsom Statsforretningernes Fordeling mellem Ministerierne, samt Ministeransvarligheden bestemmes ved Lov."

(Fortsættes.)
Trvkt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.