Grundlov - bind 2 - Side: 58
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

58

1589 1590
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. No. 203.
Fire og tredssindstyvende (67de) Møde.
(Den foreløbige Behandling af Grundloven. § 4.)

Ordføreren: Jeg trøer at kunne svare, at man anseer det
for aldeles utvivlsomt, at Adoptionsspørgsmaalet maatte afgjøres i
Henhold til § 4, thi den Adoption, hvorpaa det ærede Medlem tænker, er en Arvefølgeforandring og kun en Arvefølgeforandring; men
jeg vil dog dertil føie den almindelige Bemærkning, at hvad enten
vi nu ansee Noget for utvivlsomt eller ikke, bør dog den, der for sit
Vedkommende anseer en bestemt Udtalelse i een eller anden Retning
for nødvendig, ikke af en saadan Erklæring lade sig afholde fra at
gjøre et bestemt Forslag i saa Henseende; thi vi maae ikke glemme
med Hensyn til Erklæringer, hvad enten de fremkomme fra Ministre,
Udvalg eller Medlemmer af Forsamlingen, at de kun ere Erklæringer,
der staae og falde efter deres indre Betydning. De kunne vel i Fremtiden blive benyttede som Bidrag til Fortolkningen af Loven; men
Lov er dog ikke andet end Lov, og Alt, hvad der siges, vil vel blive
benyttet som Fortolkning, men har ikke nogen anden Betydning. Det
er af Forstgtighedshensyn, at jeg een Gang for alle har bemærket dette,
uagtet det forekommer mig utvivlsomt, at Spørgsmaalet maa besvares paa den af mig anførte Maade.

Iøvrigt skal jeg afvente de Amendements, der ere blevne bebudede; men jeg maa dog bede den ærede Rigsdagsmand for Præstø
Amts 4de District (Grundtvig) ikke at glemme, hvad den høitagtede
Justitsminister blot kortelig, men dog for mig tilstrækkelig berørte, at
det har sin store Betydning, at man ikke i dette Øieblik sprænger
Kongelovens Arvefølge i Luften, thi Kongelovens Arvefølge er ikke
nogen ringe Magt i de europæiske politiske Forhandlinger.

Indenrigsministeren: Det forekommer ogsaa mig ganske
klart, at naar en Adoption skeer paa en saadan Maade, at Arvefølgen derved forandres, hører en saadan Forandring ind under § 4
og kan ikke skee uden Rigsdagens Samtykke.

Grundtvig: Jeg skal blot reise mig for at bede den ærede
Rigsdagsmand for Kjøge (Krieger) at spare sine Irettesættelser eller
Formaninger til dem, der kunne behøve dem bedre end jeg (Latter).

Da ingen Flere forlangte Ordet, og Tiden imidlertid var temmelig langt fremrykket, hævedes Mødet, efterat det næste var berammet
til den følgende Dag Kl. 12, hvor da den foreløbige Behandling af
Grundlovsudkastet vilde blive fortsat med Udkastets § 5.

65de Offentlige Møde.
(Det 68de Møde i den hele Række.)
Tirsdagen den 27de Februar.
Forhandlingsprotocollen for forrige Møde blev oplæst.

Formanden: Jeg skal anmelde nogle indkomne Adresser,
nemlig:
1) En Adresse, indleveret af Rigsdagsmanden for Præstø Amts
2det Destrict (F. Johannsen), fra Hammer, Everdrup, Snesere
m. fl Sogne med 356 Underskrifter, hvori man erklærer sig mod
Classevalg m. m.

2) En Adresse, indleveret af Rigsdagsmanden for Frederiksborg
Amts 2det District (I. C. Drewsen), fra 142 Beboere af Aalborg Amts 4de Valgdistrict, om at Rigsdagsmændenes Diæter
ikke maae blive for høie.
3) Udkast til en Kirkeforfatning for den lutherske Folkekirke i Danmark med tilhørende Bemærkninger, meddeelte af Dr. theol.
Rothe i Vemmeløv, indleveret af Rigsdagsmanden for Sorø
Amts 6te District (Boisen).
4) En Adresse, indleveret af Rigsdagsmanden for Holbek Amts
6te District (Andresen), med 140 Underskrifter fra forskjellige
Sogne, som slutter sig til en tidligere Adresse og gaaer ud paa,
at Valgloven ikke maa indskrænkes og Forsamlingen ikke behandle
andre Sager end Grundloves-, Finants-og Værnepligtssagen.
Efter Dagsordenen gaae vi over til den fortsatte Behandling af
Grundlovsudkastet og begynde med § 5 Den ærede Ordfører har
Ordet.

Ordføreren: Grundlovsudkastets § 5 lyder saaledes: „Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke tillige være Regent
i nogen anden Stat end Hertugdømmene Holsteen og Lauenborg".
Om denne Paragraph indeholder Udvalgets Betænkning Følgende:

„Naar det i denne Paragraph hedder, at Kongen ikke uden
Rigsdagens Samtykke tillige kan være Regent i nogen anden
Stat end Hertugdømmene Holsten og Lauenborg, har man vel
ingenlunde havt Noget at erindre mod den her udtalte Tanke, men
Flere have dog fundet, at den ikke var heldigt udtrykt, idet man
her synes at have betegnet Hertugdømmene Holsteen og Lauenborg
som Stater i en bestemtere og skarpere Forstand, end dette efter disse
Medlemmers Mening kan erkjendes. Andre have vel ikke indrømmet
denne Paastand, idet de antage, at Ordet „Stat" i vor Lovgivning,
som i den almindelige Sprogbrug, har en saa vid og ubestemt Betydning, at dette Ords Benyttelse i denne Paragraph neppe kan mistydes, fra hvilken Opfattelse af Hertugdømmene Holsteens og Lauenborgs Forhold man end gaaer ud; men de have dog ønsket, om muligt
at undgaae en Udtryksmaade, der vækker Anstød. Udvalgets Fleerhed (med 10 Stemmer mod 6) har troet, at Tanken blev betegnet aldeles
utvetydigt, naar man sagde: Kongenkan ikke uden Rigsdagens
Samtykke blive Regent i nogen fremmed Stat. Ved denne
Affattelse lader man det nuværende Forhold til Hertugdømmene Holsteen og Lauenborg, hvor Kongen er den lovlige Regent og naturligviis uden noget Samtykke af den danske Rigsdag vedbliver at være
det, aldeles urørt; derimod opstilles den bestemte Regel for Fremtiden,
at en dansk Konge ikke kan vorde Regent i nogen fremmed Stat uden
Rigsdagens Samtykke. Det kan neppe miskjendes, at denne
Affattelse lader Forholdet til Holsteen og Lauenborg aldeles urørt
og derimod indeholder det fornødne Forbehold for det Tilfælde, at
Kongen kunde blive Regent i en fremmed Stat.

En Minoritet (Bruun, Dahl, David, Larsen, Ussing)
har ikke fundet sig ganske tilfredsstillet ved Mojoritetens Forslag, der forekommer os mindre klart at udtrykke Paragraphens Tanke. Istedetfor den, som det synes os noget dunkle Maade, hvorpaa Tanken er
udtrykt i Ordet blive, foreslaae vi derfor, at Meningen fremsættes
aldeles klart paa følgende Maade:

Kongen kan uden Rigsdagens Samtykke kun tillige
være Regent i Hertugdømmene Holsteen og Lauenborg.

Til denne Paragraph har man troet at burde foreslaae en Tillægsbestemmelse, hvorefter det udtaltes, at Kongen, om han end