Grundlov - bind 2 - Side: 50
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

50

1573 1574
1849 Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen No. 201.
Fire og tredsindstyvende (67de) Møde.
(Den foreløbige Behandling af Grundloven. §§ 2—3.)

Ordføreren: I Anledning af den Bemærkning, som er gjort
af den ærede Rigsdagsmand fra Aalborg (Schurmann), har jeg Anledning til at glæde mig over, at jeg for kort Tid siden bad Forsamlingen erindre, at de Yttringer, jeg fremførte, maatte ansees som
fremførte for mit perfonlige Vedkommende og jeg vil nu blot gjøre
opmærksom paa, at Udvalget har afgivet sin Betænkning over hele
Grundlovsudkastet med Undtagelse af 7de Afsnit, og at 7de Afsnit
handler om de borgerlige Rettigheder. I Betragtning heraf troer jeg
fremdeles, at der er Grund til at sige, at, naar man ikke har stillet
eller nærmere fremlagt noget Forslag angaaende Folkekirkens Ordning
ved lov ved noget af de 1ste til 6te eller ved 8de Afsnit, kan det
ikke være Stedet at gjøre Forslag til Folkekirkens Ordning ved 7de
Afsnit, som handler om be borgerlige Rettigheder. Dermed er det
naturligviis ikke min Mening, at, derkom Nogen skulde troe, at der
har været en Forsømmelse t Behandlingen, Sagen ikke skulde gaae
foran Formen, saa at man som tilbage til det Forslag, som ikke er
bleven stillet, men jeg anfører dette kun til Retfærdiggjørelse for min
Mening, at Stedet til at stille et saadant Forslag ikke kan være det
7de Afsnit.

Reergaard: Jeg ønskede blot, for ikke at misforstaaes, naar
jeg har yttret Ønske om, at denne Paragraph skulde udsættes til 7de
Afsnit, endnu at tilføie, at jeg antager, at der er de af Forsamlingen, hvormange kan jeg ei vide, som dele den Anskuelse med mig, at
det var ret ønskeligt. og godt, at det blev udtalt i denne Paragraph,
at den evangelisk-lutherske Religions Forkyndelse og Udbredelse her i
Landet fremdeles skal være Gjenstand for Regjeringens Forsorg; men
naar man ønsker dette udtalt her i denne Paragraph, opstaaer strax
det Spørgsmaal: hvorledes skat der forholdes ved den Conflict, som
kan opstaae mellem denne og de øvrige Troesbekjendelser, og dette,
hvorledes der skal forholdes i denne Henseende, kan kun finde sin Afgjørelse i det 7de Afsnit, hvor der er talt om de Friheder, som skulle
tilkomme Enhver med Hensyn til Religionen. Jeg troer derfor, at
de af Forsamlingen, som med mig ønske dette udtalt i Paragraphen,
ogsaa maae være enige med mig til at ønske, at Paragraphen ikke nu
maatte blive behandlet, hvilket aldeles ikke staaer i Forbindelse med
noget Ønske om, at den skulde forflyttes fra dens nærværende Plads
i Grundloven, men kun at den her i Forsamlingen behandles i Forbindelse med de nævnte Paragrapher i 7de Afsnit.

Frølund: Jeg hører til dem (Flere Stemmer: Afstemning —
Formanden ringer), som ingenlunde kunne indrømme, at den lutherske
Kirke ogsaa i Fremtiden skulde tilkomme den Rang og Anseelse i
Staten, som navnlig be tvende ærede geistlige Rigsdagsmænd her
have udtalt, og netop af den Grund stemmer jeg ogsaa for, at Paragraphens Behandling maa blive udsat, idet jeg troer, at Forholdet
lettere vil klare sig, naar vi gaae ud fra be borgerlige Rettigheders
Standpunkt.

Ved den derefter foretagne Afstemning blev det med 57 mod 49
Stemmer afgjort, at Behandlingen af § 2 skulde udsættes indtil
Behandlingen af §§ 64—66. Man gik derpaa over til § 3.

Ordføreren: Hvad Udvalget har bemærket i Anledning af
§ 3 er følgende:

„Denne Paragraphs første Sætning har fin fulde, Betydning efter den i Udkastet gjennemførte Grundsætning, at Kongens

Veto er adsolut (jfr. § 28, 40, 80). 3) De af os, der erklære sig
herimod, forbeholde sig naturligviis at gjøre denne modsatte Mening
gjældende ved en følgende Paragraph, og denne Menings Antagelse
i Rigsforsamlingen Vilde da foranledige, at der blev Spørgsmaal om
en Omredaction saavel af denne som af flere Paragrapher.

I den tredie Sætning: Den dømmende Magt er hos de
anordnede Domstole, har man troet, at det heller maatte
hedde „hos Domstolene", fordi Ordet “anordnet" let efter den
nuværende Sprogbrug kunde fremkalde den urigtige Forestilling, at
Domstole kunde „anordnes" uden lovhjemmel (jfr. VI)."

Rigsforsamlingen vil see, at ogsaa denne Paragraph aabner Prospectiv til flere følgende, nemlig deels til det Sted, hvor man kan
forhandle Spørgsmaalet om Kongens absolute eller suspensive Veto,
og dernæst til Spørgsmaalet, som nærmest handler om Domstolene,
om den dømmende Myndigheds Anordning og Udøvelse. Udvalget
har imidlertid troet, at der paa dette Sted ikke var nogen Anledning
til nærmere at gaae ind paa disse Forhold, og slutter ftg altsaa
med den antydede Redactionsforandring ganske til Udkastets § 3; saa
vigtig denne Paragraph end er, saa lidet har man troet, at der paa
dette Sted var Anledning til nogen sær Forhandling derom.

Ørsted: Hvad Redactionen af denne Paragraph angaaer,
finder jeg, at der i denne Henseende er Adskilligt at bemærke. Jeg
troer, at navnlig den Sætning, at Kongen har i Forbindelse med Folket den lovgivende Magt, ikke fuldstændig udtrykker den Magt, som
ifølge Grundloven tilkommer Folket, og at Kongen ikke heller kan
siges selvstændig at erholde den udøvende Magt; thi Folket har foruden den Magt at deeltage i Lovgivningen, og det i et langt mere
udstrakt Begreb, end det, man hidtil har havt om Lov, idet at der er
adskillige Beslutninger, som ikke i egentlig Forstand kunne kaldes Love,
som Folket skal deeltage i, ogsaa en controllerende Magt. Folket er
berettiget til at fordre, at Regjeringen føres igjennem ansvarlige
Ministre, at den føres overeensstemmende med Love og Regler, og at
det kan kalde Ministrene til Ansvar derfor; ligesom ogsaa Folkets
Repræsentanter efter Grundlovsudkastet ville have Revisionen af Finantserne og Myndighed til at decidere Poster til Udslettelse eller lade
Poster gaae ud af Regnskabet. Jeg troer altsaa ikke, at hiin Sætning er ganske betegnende, eller at den Myndlighed, som tilkommer
Kongen, og den Myndighed, som tilkommer Folket, er fuldstændig
udtrykt deri. Jeg troer heller ikke, at det er saa ganske rigtigt, at
opstille den dømmende Magt ved Siden af de andre Magter, siden
den dømmende Magt indsættes af Kongen. Imidlertid Alt dette er
kun Redactions Bemærkninger, som Jeg ikke skal opholde mig videre
ved, men som jeg kun fremsætter for i fin Tid at kunne gjøre i Henhold
hertil de fornødne Indstillinger.

Winther: Jeg vilde tillade mig at forespørge hos den ærede
Formand, om jeg maaskee i Henhold til hvad der er anført af den
ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 3die District (Ørsted), kunde
stille et Forandringssorslag, hvorved Folkefriheden bedre betryggedes
end ved de Udtryk, som findes her i Udkastet, thi ellers var jeg nødsaget til allerede nu at udtale mig derom, hvad jeg maatte ønske mig
fritaget for indtil jeg havde overtænkt Sagen noget nærmere, da
Comiteebetænkningen saa kort Tid har været os forelagt.

Formanden: Jeg troer ikke, at der kan være Noget iveien
derfor, ba Sagen nu har været omtalt.

Grundtvig: Hvad jeg ved denne Paragraph skal sige, vil
ikke være Meget; thi skjøndt der vistnok kunde være Meget med
Føie at indvende mod denne Inddeling af den udøende, lovgivende