Grundlov - bind 2 - Side: 45
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

45

1563 1564
Den foreløbige Behandling af Grumdlovsudkastet § 1.

land. (Hør! Hør!) Betingelseren ere, skjøndt deres Detail endnu
ikke kan meddeles, maaskee mindre gunstige, end den danske Stats
Credit vilde have et billigt Krav paa, men saaledes som Omstændighederne i Europa for Øieblikket ere, og i Sammenligning med, hvad
der er Iykkedes andre Magter at erholde, maae de dog ansees som
særdeles favorable. (Hør! Hør!) Jeg forbeholder mig at meddele
Detaillerne, saasnart jeg dertil seer mig i Stand. (Hør! Hør!
Hør!)

Formanden: Vi gaae saaledes, efter den tagne Beslutning,
over til Behandlingen af Grundlovsudkastets § 1.
Den ærede Ordføere har Ordet.

Ordføreren (Krieger): Rigsforsamlingen vil af den foreliggende Comiteebetænkning have seet den Form, hvorunder vi have troet
at burde forelægge vore Meningsyttringer; navnlig vil den ærede Forsamling have seet, at man ved de enkelte Paragrapher særskilt har motiveret
sine Indstillinger, men derhos, for at lette Oversigten, tilsidst har
sammenstillet det oprindelige Udkast, Majoritetens Indstillinger og
Minoritetsindstillingerne, Side om Side. De enkelte Trykseil, Som
destoværre ere indløbne, skulle senere ved en Trykfeisliste blive rettede; ligeledes vil en Oversigt blive meddeelt Forsamlingen over indkomne Petitioner, en Liste, der naturligviis vil blive fortsat, eftersom
senere nye Petitioner, maatte indkomme, fremdeles en Udsigt over
nogle Oplysninger, som have været erhvervede af Comiteen, deels
med Hensyn til den almindelige Valgstatistik i Henhold til Forordningen af 7de Juli 1848, deels om nogle andre Forhold, som af
den trykte Meddelelse nærmere vil fremgaae. Forøvrigt har jeg med
Hensyn, til Betænkningens Afsattelsesmaade kun at fremhæve et enkelt
Punkt, som maaskee kan have stødt En og Anden ved Gjennemlæsningen, nemlig den Maade, hvorpaa man har betegnet Afstemningerne
i Comiteen. Det ligger i Sagens Natur, at skjøndt der har været
flere Afstemninger i Comiteen, har een Afstemning dog maattet være
den endelige, og i Henhold dertil maatte Betænkningen afsattes.
Deraf kan det blive Følgen, at et mindre Antal Stemmer, end der
findes i Comiteen, kommer ud, naar man sammenregner Majoritetens
og Minoritetens Stemmer, thi en Enkelt kan have været fraværende
den Dag, da en enkelt Afstemning fandt Sted, om han end kan have
været tilstede den Dag, da Betænkningen endeligen blev vedtaget.
Fremdeles, naar der tales om Udvalgets fleerhed og Minoritet, og
enkelte Navne nævnes i Minoriteten, da kan det vel hænde, at Antallet ved den virkelige Afstemning har været større, men alle Medlemmer af Minoriteten have da ikke ansee det nødvendigt, særskilt at
optræde som vedblivende deres oprindelige Mening, efterat det viste
sig, at den ikke vandt Fleerhed. Dette har jeg troet at burde anføre
for at forebygge Misforstaaelse. Jeg skal altsaa nu tillade mig at
oplæse den Deel Comitee-Betænkningen, der angaaer Indledningen,
og dernæst den, der angaaer § 1.

„I Overeenstemmelse med Rigsforsamlingens Beslutning af 7de
d. M. have undertegnede, der ere udvalgte til at prøve Udkastet til
en Grundlov for Rongeriget Danmark og Slesvig, herved den Ære

at afgive den første Deel af vor Betænkning, omfattende Grundlovsudkastets I—VI og VIII Afsnit.

Udvalget have været saa stærkt opfordret til af al Magt at fremskynde sin Betænknings Afgivelse, at det neppe med Føie kan bebreides
det, at det tildeels ikkun har antydet de Grunde, der have fremkaldt
dets Indstillinger. At man i Reglen saa godt som aldeles har forbigaaet nærmere at begrunde sin Tilslutning til de Bestemmelser i
Udkastet, hvori man ikke har fundet Anledning til at foreslaae nogen
Forandring, vilde maaskee ogsaa under andre Omstændigheder have
været naturligt, men vil i alt Fald nu ikke behøve nogen særlig Retfærdiggjørelse."

Efter Forsamlingens nys tagne Beslutning forbigaaer jeg hvad
der vedkommer Overskriften og den af Minoriteten foreslaaede Indledningsparagraph.

Til § 1 indeholder Betænkningen Følgende:
„Naar Grundloven eengang for alle er betegnet som Danmarks Riges Grundlov, sees det ikke, hvorfor det skulde være nødvendigt i denne Paragraph udtrykkeligt at tilføie „i Kongeriget Danmark og Slesvig", hvilket end mere gjælder, saafremt der, efter Minoritetens Forslag, i Grundloven optages en Paragraph, som viser,
for hvilke Landsdele denne er gjældende; det indstilles derfor, at
disse Ord udgaae."

Det sees heraf, at den eneste Forandring, som er foreslaaet med
Hensyn til denne Paragraph, efter de Beslutnig, som nys er taget,
ikke nu kan komme under videre Behandling. Man har iøvrigt ganske
vedligeholdt Paragraphens oprindelige Redaction, blot med Udeladelse
af Ordene „Kongeriget Danmark og Slesvig", saaledes at Indstillingen gaaer ud paa, at Paragraphen skal affattes saaledes:

„Regjeringsformen er indskrænket monarkist, Kongemagten er
arvelig."

Ørsted: Jeg kan ikke have Noget mob den Tanke, som er
udtrykt i den her omhandlede Paragraph, men jeg vilde dog have
ønsket, at den var udtrykt noget anderledes; den er nemlig ikke
udtrykt paa den Maade, som mig forekommer, at der tages Hensyn
til det Forhold, der finder Sted ved Negjeringens Overgang fra
Enevoldsmagten til en anden Tilstand. Det forekommer mig, at det
vilde være mere passende, om Paragraphen udtrykte sig saaledes, at
den ubundne, lovgivende Magt, som hidtil har tilfaldet Kongen efter
Rigets Grundlov, skulde for Fremtiden ved denne Grundlov forbeholdes Folket ved sine Udvalgte; men jeg har blot anmærket dette nu,
for senere, om jeg finder det passende, at have Veien aaben til et
Amendement i saa Henseende.

Formanden: Den ærede Rigsdagsmand for Aarhuus Amts
2det District (Dtterstrøm) har begjert Ordet.

Otterstrøm: Da jeg udbad mig Ordet, var det kun under
Forudsætning af, at Indledningen var kommet under Forhandling,
da det, som jeg havde at bemærke, stod i nærmeste Forbindelse dermed,
og jeg forbeholder mig det derfor, indtil dette skeer.

(Fortsætte. s)
Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.