Grundlov - bind 2 - Side: 25
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

25

1523 1524

holdets Ntatur, at der Intet kan være til Hinder for, at to selvstændigt forhandlende og besluttende Thing sætte sig i Forbindelse med hinanden gjennem Udvalg. Naar hertil fra begge Sider udnævnes
Mænd, som ikke med Stivsindethed fastholde forudsattede Meninger, men som uden at fornægte egen Overbeviisning erkjende, at
det, man anseer for et mindre Gode, ofte, som det ene Mulige,
maa foretrækkes for at skyde Alt ud i en uvis Fremtid, da kan det
ikke betvivles, at en saadan Meningsudvexling i et Udvalg, hvortil
begge Things Udnævnte sammentræde, kan have en høist gavnlig
Indflydelse. Saadant kan imidlertid altid skee, naar begge Thing
ere enige derom; det behøver altsaa ikke at befales; men hvad vi
troe at burde foreslaae, er, at et saadant Udjævningsforsøg, naar
Sagen har været to Gange i hvert Thing, altid skal finde Sted,
dersom blot eet af Thingene ønsker det, inden den tredie
og endelige Afgjørelse finder Sted i hvert Thing. Man har altsaa
tænkt sig, at isaafald hvert Thing udvalgte et lige Antal Medlemmer,
at disse traadte sammen i et Udvalg, der afgav Betænkning over
Uovereensstemmelserne, og at den endelige Afgjørelse fandt Sted i
ethvert Thing for sig i Henhold til Udvalgets Indstilling.

Man foreslaaer altsaa følgende nye Paragrapher:
§ 59 b.
Naar et Lovforslag bliver forkastet af eet af Thingene, kan det ikke oftere foretages af samme Thing i
samme Samling.
§ 59 c.
Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing,
bliver det i den Form, hvort det er vedtaget, at forelægge det andet Thing; hvis det der forandres, gaaer
det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaaer Forslaget paany til det andet
Thing. Opnaaes da ei heller Enighed, skal, naar eet
Thing forlanger det, hvert Thing udnævne et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som
afgiver Betænkning over Uovereensstemmelserne. I
Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig
Afgjørelse Sted i ethvert Thing for sig.

En Minoritet (Dahl, David, Neergaard) kan
forsaavidt ikke tiltræde den af Udvalgets Fleertal antagne nye § 59
c, som det i sammes første Passus hedder: „Naar et Lovforslag er
vedtaget i det ene Thing, bliver set i den Form, hvori det
er vedtaget, at forelægge det andet Thing"; thi heraf vilde
Følgen være, at et Lovforslag, hvor paatrængende nødvendigt
dette end maatte kunne være, i intet Tilfælde paa eengang
kunde forelægges begge Kamrene, og at det Kammer, til hvilket lovforslaget ikke først var kommet, muligviis slet ikke vilde faae
det Lovudkast forelagt, over hvilket Kronen dog netop vilde have
Thingenes Beslutning. Det er ogsaa mere end en blot Formsag,
om et Lovforslag, der er vedtaget i det ene Thing, skal forelægges det
andet Thing i sen Form, hvori det er vedtaget, eller om det skal
forelægges det Kammer, til hvtilket det ikke først indbringes, i sin
oprindelige Form med de Forandringer, som i samme ere vedtagne i dette. Ministrenes Stilling til en Sag vil nemlig ikke være
den samme, naar de væsentligen have at angribe de foretagne Forandringer, eller naar de væsentligen have at forfægte det oprindelige
Forslag. Uovereenstemmelsen mellem Ministeriet og det Kammer,

hvori Forslaget har undergaaet en væsentlig Forandring, træder langt
skarpere frem i det første end i det andet Tilfælde, og dette kan
aldrig være ønskeligt, men maa langt snarere søges forebygget.

Af denne Grund formener Minoriteten, at Paragraphens første
Passus og i Overeensstemmelse hermed Begyndelsen af anden Passus bør lyde saaledes: „Naar et Lovforslag først har været
forelagt det ene Thing, og i dette er vedtaget, bliver
det tilligemed de Forandringer, hvormed det er vedtaget, at forelægge det andet Thing; hvis samtlige disse
Forandringer ikke der tiltrædes, eller hvis nye Forandringer der vedtages o. s. v.

Udvalgets Fleertal (med 14 Stemmer mod 3) skal hertil alene
knytte den Bemærkning, at det forekommer os, at der af de omhandlede Ords Udeladelse intet Bidrag kan udledes hverken for eller i mod
til Afgjørelse af det Spørgsmaal, hvorvidt et Lovforslag samtidigt
kan forelægges begge Thing, Noget vi iøvrigt antage, ikke kan lade
sig gjøre.

I Henhold til den Bemærkning, Udvalget har gjort ved § 23,
skulde man dernæst foreslaae følgende Paragraph (59 d) om Rigsdagens Sammentræden:

Den aarlige Rigsdag sammentræder den første
Mandag i October Maaned, dersom Kongen ikke forinden har sammenkaldt den.

Udvalget formener fremdeles, at en Grundlov, der i visse Tilfælde endog udtrykkelig paabyder Rigsdagen at sammentræde uden Sammenkaldelse, ikke kan undlade at give en Regel om Rigsdagens Forsamlingssted. Man anseer det for givet, at Rigsdagens Sammenkomster ordentligviis dør holdes i Hovedstaden; men vi ansee det
derhos for naturligt, at det tilføies, at Kongen i overordentlige Tilfælde kan sammenkalde den udenfor Kjøbenhavn.

Man foreslaaer altsaa følgende Paragraph (59 d):

Rigsdagens Forsamlingssted er Hovedstaden. I
overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den
udenfor Kjøbenhavn.

Det forekommer os endelig, at en almindelig Bestemmelse om den
forenede Rigsdag ikke ret vel kan undværes. Grundloven har paa
ikke saa Steder foreskrevet en Sags Behandling i den forenede Rigsdag (§ 4, 9, 14) og den har dog kun paa eet Sted — et Sted, hvor
man iøvrigt ikke skulde vente det — givet en nærmere Antydning om
at den forenede Rigsdags Dannelse skeer ved begge Afdelingers Sammentræden (§ 9). Det er dog ikke herved udtrykkeligt sagt, hvad
udentvivl maa antages at være Udkastets Mening, at der til at tage Beslutning paa den forenede Rigsdag maa udfordres, at hver Afdelings
Medlemmer ikke blot ved Sammentrædelsen, men ogsaa stedse siden
ere tilstede i det Antal, som for hvert Thing udfordres efter § 52.
Ei heller taler Udkastet nogetsteds om Forretningsgangen paa den
forenede Rigsdag, uagtet det næppe kan betvivles, at denne i saa
Henseende maa have samme Myndighed, som hvert af de særskilte
Thing.

Man (jfr. § 52) foreslaaer altsaa følgende Paragraph:

Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden
af Folkethinget og Lansdthinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Things
Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen.
Den vælger selv sin Formand, og fastsætter iøvrigt de
nærmere Bestemmelser, der vedkomme Forretningsgangen.

(Fortsættes.)
Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.