Grundlov - bind 2 - Side: 3
FORARBEJDER TIL GRUNDLOVEN AF 5. JUNI 1849
         
    
  fra til
 
     Højretrunkering
  

pb n=3 p rend=page3p h coll1479coll colr1480colrlb h leftside p Den ovenfor ommeldte af det i sin Tid deels af Afdelingerne,lb deels af Forsamlingen (see denne Tidende No. 76, Spalte 576—lb 577) udnævnte Udvalg, bestaaende af de 17 Rigsdagsmænd Bjerring, P. D. Bruun, Balthazar Christensen, Dahl, David, Gleerup,lb Hage, Hall, H. P. Hansen, Jacobsen, C. M. Jespersen, Krieger,lb Larsen (af Kjøbenhavn), Neergaard, Pjetursson, Schurmann oglb Algreen-Ussing, i Henhold til den af Rigsforfamlingen tagne Beslutning (see denne Tidendes Nr. 185, Spalte 1450) afgivnelb p btitle Betænkning i Grundlovssagenlb btitle p er saalydendelb I Overeensstemmelse med Rigsforsamlingens Beslutning af 7delb d. M. have Undertegnede, der ere udvalgte til at prøve Udkastet tillb en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig, herved den Ærelb at afgive den første Deel af vor Betænkning, omfattende Grundlovsudkastets I—VI og VIII Afsnit.lb p p Udvalget har været saa stærkt opfordret til af al Magt at fremskynde sin Betænknings Afgivelse, at det nappe med Føie kan bebreideslb det, at det tildeels ikkun har antydet de Grunde, der have fremkaldtlb dets Indstillinger. At man i Reglen saa godt som aldeles har forbigaaet nærmere at begrunde sin Tilslutning til de Bestemmelser ilb Udkastet, hvori man ikke har fundet Anledning til at foreslaae nogenlb Forandring, vilde maaskee ogsaa under andre Omstændigheder havelb været naturligt, men vil i alt Fald nu ikke behøve nogen særlig Retfærdiggjørelse.lb p p Udkastet er betegnet som et Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig. Det er ingenlunde undgaaet Fleerhedens Opmærksomhed, at denne nye Benævnelse Kongeriget „Danmarklb og Slesvig” kan forsvares med meget gode Grunde. Flere af os havelb navnlig fremhævet, hvor stærkt dette Navn afviste enhver Tale omlb Slesvigs Incorporation i Danmark. Det ligger imidlertid i Benævnelsens Nyhed, at den, som uvant, for Mange har noget Stødende,lb og der turde vel være dem, der i en Titel, som nævnede Slesviglb særskilt, vilde savne Slesvigs gamle Benævnelse som Hertugdømme.lb En Fleerhed iblandt os har derfor forenet sig om Benævnelsen „Danmarks Rige, der i Overeensstemmelse med gammel Sprogbrug heeltlb vel kan vælges for at betegne Grundlovsomraadet, nemlig detlb egentlige eller saakaldte Kongerige Danmark, det saakaldte Hertugdømme Slesvig, Island og Færøerne.lb p p Fleerheden af os har ikke anseet det nødvendigt, at Grundlovenslb Omraade blev indledningsviis betegnet i en ny første Paragraph.lb Man har troet, at Grundlovens eget Indhold og dens Forkyndelsesmaade tilstrækkeligt vilde vise, for hvilket Omraade den skulde gjælde.lb Ved denne Forkyndelse ville naturligviis de Forbeholde være at gjentage, som med Hensyn til Slesvig ere tagne i Loven af 7de Julilb 1848, og som for Islands Vedkommende indeholdes i det kongeligelb Brev af 23de Septbr. 1848.lb p p En Minoritet, (Bruun, Dahl, David, Larsen, Neergaard, Ussing), maa udtale sig imod, at Omraadet for Grundloven betegnes saaledes, som skeet er i Overskriften til samme, ligesomlb man heller ikke kan tiltræde Majoritetens Forandringsforslag i dennelb Henseende, medmindre der, hvad man i ethvert Fald maa tilraade,lb optags en egen Paragraph i Grundloven, hvori det klart udtales,lb for hvilke Landsdele samme er gjældende.lb p p Udkastet angiver sig som en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig. Et Kongerige „Danmark og Slesvig existerer ikke, hvorimod Kongeriget Danmark, naar Slesvig nævnes ilb Forbindelse dermed, efter anerkjendt Sprogbrug betegner det egentligelb Danmark i Modsætning til Hertugdømmet Slesvig. Men der er dalb ingen Grund til, ikke ogsaa at nævne Slesvig som det, det er, etlb Hertugdømme, under hvilken Benævnelse det forekommer i baade ældre og yngre Statsacter, i Lovgivningen og Regjeringens Tilkjendegivelser, selv de nyeste af disse, hvor Hertugdømmets fremlidige grundlovmæssige Forbindelse med Kongeriget omtales, saasom i Kongenslb Svar til den slesvigholstenske Depntation af 24de Marts f. A., ilb p leftside rightside p Kundgjørelsen af 4de April og Valgloven af 7de Juli f. A. Det erlb allerede misligt nok, at en Forsamling, der alene er sammenkaldt forlb Danmark, skal vedtage en Grundlov, der tillige skal gjælde for Slesvig, og som, ifølge Bestemmelsen, skulde overveies og vedtages i Forbindelse med Deputerede ogsaa fra denne Landsdeel, men desto merelb bør Alt søges undgaaet, der hos Slesvigs Indvaanere kan vækkelb Misnøie med de Beslutninger, som her tages, eller nære Tanken omlb en tilsigtet Incorporation af Slesvig i Kongeriget, hvortil den i Udkastet brugte Betegnelse Kongeriget Danmark og Slesvig, efterlb Minoritetens Formening, let vil kunne benyttes af det Parti i Hertugdømmerne, der er fiendtligt stemt mod Danmark. Da Kongen ilb Proclamationen af 27de Marts f. A. har tilsagt Slesvigs Beboere,lb at deres Selvstændighed som Slesvigere skal, ved Siden af den fælleslb Forfatning, sikkres ved en egen Landdag, egen Administration oglb egne Domstole, er denne Landsdeels selvstændige Stilling derved erkjendt i et Omfang, hvormed det lidet stemmer overeens, at denslb ældgamle Betegnelse som Hertugdømme uden Nødvendighed udslettes.lb Alt fjerne det omhandlede Udtryk paa den af Majoriteten foreslaaedelb Maade, kunne vi ikke billige, medmindre der optages en Paragraphlb i Grundloven, som viser, for hvilke Landsdele den er gjældende, ilb hvilket Fald vi intet Væsentligt have at erindre imod Majoritetenslb Forslag. Ligesom det dog ikke kan undgaaes i Valgloven atlb nævne Slesvig, saa at Spørgsmaalet om dets Betegnelse som Hertugdømme atter der vil opstaae, saaledes kunne vi overhovedet ikkelb finde det rigtigt, at det lades i en saadan Ubestemthed, for hvilkelb Dele af det danske Monarki Grundloven er gjældende, som vildelb følge af, at dens Omraade ikke betegnedes tydeligere end ved Benævnelsen „Danmarks Riges Grundlov, medens man omhyggeligtlb undgik at navne Slesvig i samme. Dette forekommer os saamegetlb urigtigere, som baade Kongen og Rigsdagens Medlemmer skulle aflægge Eed paa, at de ville holde Grundloven, og det derfor bør værelb aldeles tydeligt, for hvilke Landsdele den er gjældende.lb p p I dette Øiemed foreslaae vi, at der, i Lighed med hvad der findes i andre Constitutioner, som ere givne for Lande, der bestaae aflb forskjelligartede Dele, optages en første Paragraph i Grundloven,lb hvori dennes Omraade bestemt angives, og i Forbindelse dermed delb Dele af Monarkiet nævnes, for hvilke Grundloven ikke gjælder. Forlb Slesvigs og Islands Vedkommende ville derhos de fornødne Forbeholdlb være at tage i Overeensstemmelse med Valgloven af 7 Juli f. A. oglb det kongelige Brev af 23de Septbr. f. A., hvilket i Korthed kan udtrykkes saaledes som i Indstillingen findes angivet. I Forbindelselb hermed kan det da passende tilkjendegives, at Forholdet imellem detlb danske Rige, for hvilket Grundloven gjælder, og de med samme forbundne Hertugdømmer Holsten og Lauenborg forbeholdes nærmerelb Ordning. Hvad de Danmark tilhørende Kolonier angaaer, anseeslb det tilstrækkeligt, naar det i de „transitoriske Bestemmelser, som manlb har tænkt sig at maatte føies til Slutningen af Grundloven, udtales,lb at disses Forhold til Moderlandet vil blive ordnet ved særegne Koloniallove.lb p p I Overeensstemmelse hermed indstilleslb At der under første Afsnit optages en Paragraph af følgendelb Indholdlb p p „Det danske Rige bestaaer af Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig, Island og Færøerne, hvilke Lande, under de med Hensyn tillb Slesvig og Island tagne Forbehold, danne enlb under nærværende Grundlov forenet udeleliglb Stat. Forholdet imellem dette Rige og de medlb samme forbundne Hertugdømmer Holsten oglb Lauenborg forbeholdees nærmere Ordning.”lb p p Naar en saadan Paragraph maatte blive optaget i Grundloven,lb have vi Intet at erindre imod Majoritetens Indstilling om Overskriftens Forandring, skjøndt det maaskee rettere hed „Grundlov for detlb danske Rige” , hvorimod vi, hvis ovenstaaende Indstilling ikke bifaldes,lb foreslaae:lb p p at det, istedetfor Overskriften i Udkastet, og Majoriretens Foran- rightside pb